Bock versus KVINFO er ren ideologi

Mette Bock får fortjent kritik for sin “beslutning” om at flytte KVINFOs bibliotek, men “kritikken er ude af proportion”, svarer Mette Bock, og så bruger hun sin personlige rødstrømpehistorie som argument. Som om Mette Bocks egen kvindehistorie kan legitimere ødelæggelsen af KVINFO? Det giver jo ikke mening.

Hvem har fordel af at flytte KVINFOs bibliotek? Brugerne? Det kongelige Bibliotek? Eller er det mon Liberal Alliance, som kulturministeren forærer en skalp ved at føre rabiat politik mod KVINFO?

Mette Bock nævner ikke et ord om Liberal Alliances Arbejdsprogram, hvor angrebet mod KVINFO er varslet. Og ikke et ord om Laura Lindahl, som har sagt lige ud, hvad kulturministeren forsøger at skjule. Bock versus KVINFO er ren ideologi, helt urimelig og uden skygge af saglighed.
Elisabeth Møller Jensen
Forfatter og foredragsholder
Direktør i KVINFO 1990-2014